NYHED: kollagentilskud til overgangsalderen. Læs mere

Kundeservice: 22 38 38 78

Ovnbagt kylling

Kollagen er som bekendt et animalsk protein, som primært findes i hud, knogler og brusk hos kvæg, fjerkræ og fisk. Og vi skal ikke mange generationer tilbage før simreretter som hønsekødssuppe og bouillabaisse, der udnyttede de kollagenrige dele til fulde, var hverdagskost. Desværre har vores kostvaner ændret sig, så vi ikke længere bruger de kollagenrige dele i samme omfang. Men der er både smag og kollagen at hente, hvis vi bruger de kollagenrige dele. Tag for eksempel kyllingeskind, som er både velsmagende og fuld af kollagen. Her er en lækker opskrift, der indeholder kollagen.

Tip: Du får ekstra smag i kødet, hvis du marinerer det tidligere på dagen, ved at komme kylling og marinade i en pose – og sætte på køl indtil du skal bruge det. 

Ingredienser (4 personer) 

  • 4-5  kyllingeoverlår (800g) 
  • 400 g små kartofler 
  • 100 g padron peberfrugt 
  • 85 g mini peberfrugt 
  • 300 g cherrytomater på stilk 
  • 3 små gulerødder
  • Frisk timian og rosmarin 
  • Olie 

Marinade: 

  • 3 fed hvidløg 
  • 4 halve soltørrede tomater (50 g) 
  • 5 spsk olie fra glasset med de soltørrede tomater eller olivenolie 
  • 1 tsk paprika 
  • Salt & peber 
  • Saften fra ½ citron 
  • Frisk rosmarin 
  • Frisk timian


Sådan gør du:

1. Tænd ovnen på 200 grader
2. Skyl/skrub grøntsagerne grundigt. Gulerødderne kan du skrælle og derefter skære i mindre stænger.
3. I et fad med bagepapir placerer du kylling, kartofler, peberfrugt, tomat og gulerødder.
4. Marinaden laves ved at bruge en minihakker til at blende hvidløg, soltørrede tomater, olie, paprika, salt, peber, citronsaft og friske krydderurter.
5. Marinade fordeles på kyllingen, enten ved at placere lidt på hver ovenpå eller ved at komme både kylling og marinade i en pose og på den måde fordele det over det hele.
6. Hæld lidt olie over kartofler og de øvrige grøntsager.
7. Drys med friske krydderurter.
8. Bag i ovnen i ca. 45-55 minutter, alt efter størrelsen på kyllingelårene.

    Kurv Luk
    Din kurve er tomGå til shop
      Beregn fragt
      Anvend rabatkode
      Menu
      Luk