Hvilket kollagenprodukt passer til dig? Tag testen.

Kundeservice: 22 38 38 78

+23.000 glade kunder

Nøddetærter med mango-topping

Nøddetærterne er super nemme at lave – og du kan variere topping efter sæson. Vi har lavet en version som er lidt forårsagtig med den lysegule og grønne farve. Til sommer kunne man lave en version med friske sommerbær og til efteråret og vinteren kunne man eksempelvis bruge friske figner, æbler, vindruer eller bær.


Bundene kan du sagtens bage dagen i forvejen og opbevare i en lufttæt beholder, men det er vigtigt, at du først laver din mango-creme lige inden servering, da de frosne mango stykker kan få cremen til at “smelte”, hvis der går for lang tid.

Ingredienser (12 stk)

Bunde: 

  • 12 dadler
  • 100 g mandler 
  • Fedtstof til form

Mango creme: 

  • 250 g frossen mango 
  • 100 g philadelphia 
  • 0,5 tsk vanillepulver
  • 1 brev Kollagen+ 
  • Saften fra en kvart citron

Topping:

  • 20 g Pistacienødder
  • evt. citronskal 

Sådan gør du 

  1. Start med at tænde ovnen på 200 grader. 
  2. I en minihakker eller lignende hakker du dadler (uden sten) og mandler til du har en ensartet masse. 
  3. Tag dadelmassen op og tryk det sammen til en kugle. Rul derefter massen ud, så du nemt kan dele den i 12 lige store stykker. Rul stykkerne som kugler.  
  4. Fordel dejen i en smurt silikoneform. Det gøres nemt ved at trykke kuglerne flade, så de fylder bunden i formene, men lad dem gerne gå lidt op ad kanterne så de bliver lidt som nogle små skåle, du kan også bruge fx. bunden af en krydderibøtte til at udforme skålen. 
  5. Bag bundene i ovnen ved 200 grader i ca. 12 minutter til de er lysebrune. 
  6. Lad bundene køle helt af. 
  7. Lige inden servering laver du din mango-creme. Den laves ved at blende mango, flødeost, vaniljepulver, kollagenpulver og lidt citronsaft. 
  8. Fordel mango-cremen på de afkølede bunde ca. 1,5 tsk på hver. 
  9. Pynt nøddetærterne med hakkede pistacienødder og evt. lidt revet citronskal
    Kurv Luk
    Din kurve er tomGå til shop
      Beregn fragt
      Anvend rabatkode

      Chat med os

      Vi svarer typisk indenfor få minutter på Messenger. Du kan også kontakte os via email info@nutrinic.dk eller telefon 22 38 38 78 (hverdage 9-15)

      Start chat

      (åbner i Messenger)