Ingredienser (3-4 personer)
- 3 modne bananer
- 10 g Kollagen Pure
- 4 æg
- 5 dadler – uden sten
- 3 spsk peanutbutter
- 1,5 tsk bagepulver
- 0.5 tsk kanel
- 100 g mørk chokolade
- 50 g mandler
- Topping: Peanutbutter, banan, kakaonibs og frisk mynte
Tip: brødet smager også godt med et lag mørk chokolade på toppen.
Sådan gør du
Tænd ovnen på 175 grader (alm. ovn)
Blend alle ingredienserne i en blender/foodprocessor til du har en ensartet masse.
Kom dejen i en lille form 20×20 med bagepapir.
Bag brødet midt i ovnen i cirka 45 minutter. Hold øje og stik evt. lidt i brødet undervejs.
Bagetiden er vejledende – du kender din ovn bedst. Bananbrødet må ikke få for lidt, så det bliver for klistret indeni – omvendt skal det selvfølgelig ikke blive tørt.
Lad brødet køle af ude af formen.
Server med fx peanutbutter, frisk frugt/bær og kakaonibs og mynte.
Hvis I ikke spiser det hele med det samme, så kan det holde sig frisk på køl i et par dage.