For at gøre det lettere for dig at vælge det rette tilskud har vi lavet denne guide, der fortæller om de seks vigtigste ting, når du skal vælge kollagen.
1. Kilden til kollagen
De to mest almindelige kollagenkilder i tilskud er kvæg (bovine) og fisk (marine). Vi synes fisk er bedst fordi:
- Kollagen fra fisk har høj optagelighed
- Fiskeproduktion belaster klimaet mindre end kvægproduktion
Derfor (og af flere andre grunde, som du kan læse her) anbefaler vi altid marine kollagen.
Men kilden er ikke det eneste, der har betydning for kvaliteten. De forhold som kilden har levet under har nemlig også stor betydning for renheden og effektivteten af slutproduktet. Får dyrerne ikke de rigtige næringsstoffer bliver kvaliteten af slutproduktet forringet. I værste fald kan produktet indeholder rester af tungmetaller og forurening.
Hvis du vil være sikker på kvaliteten, så vælg kollagentilskud med sporbar produktion og klinisk dokumentation. Vær på vagt overfor tilskud, der ikke oplyser kilden til deres kollagen eller andre vigtige data som molekylevægt og aminosyreprofil.
Vidste du at: Kollagen+ er verdens eneste ASC-certificerede kollagenproduktion, og vores kollagenpeptider kan spores fra kilden og gennem samtlige produktionsled?
2. Kollagentyper – hvilken er bedst for hudens udseende?
Der findes 29 forskellige kollagentyper i kroppen, men den mest almindelige er type 1. Type 1 udgør 80-90% af kroppens samlede kollagenproteiner.
Derfor anbefaler vi, at du vælger kollagentilskud med et højt indhold af type 1-kollagen. Marine kollagen er 100% type-1 kollagen, mens kollagen fra kvæg typisk er en blanding af type-1 og type-3.
3. Hvad betyder molekylevægt, hydrolisering og protein-peptider?
Kollagen er et ganske almindeligt protein (faktisk er udgør det 1/3-del af alle kroppens proteiner). Et protein er opbygget af mindre proteinkæder kaldet protein-peptider, som igen er opbygget af en række aminosyrer. Når kroppen skal optage proteiner skal den først nedbryde proteinet til peptider og herefter til de enkelte aminosyre. Dette sker i fordøjelsessystemet.
For at gøre optageligheden så høj så muligt, og hjælpe fordøjelsen på vej, kan kollagen med fordel nedbrydes til peptider i et laboratorium inden indtagelse. Det gør det meget nemmere for kroppen at optage kollagenet. Denne process hedder hydrolisering. Normalt vil molekylestørrelsen for kollagenpulver efter hydrolisering ligge på 2-6 kDa (kilo Dalton). Kilodalton er en målestok for molekylevægt. Jo lavere tallet er, jo højere optagelighed. Derfor anbefaler vi, at du vælger et tilskud med så lav molekylevægt som muligt.
Vidste du at: Kollagen+ har en meget lav molekylevægt på ≥1 kDa, og derfor har en høj optagelighed.
4. Aminosyreprofil
Kollagenproteiner er opbygget af en række aminosyrer, der til sammen bestemmer den nøjagtige struktur og kvalitet af kollagenet.
Særligt vigtigt for kollagens styrke er glycin, prolin og hydroxyprolin. Derfor er det en god idé at vælge kollagenpulver med et højt indhold af disse tre aminosyrer. De mærkevarebeskyttede kollagenpeptider fra Kollagen+, ECOllagen®, har et højt indhold af netop glycin, prolin og hydroxyprolin sammenlignet med andre kollagenpeptider.
Vidste du at: på molekylært niveau påvirkes kollagenstrukturen kraftigt af den temperatur et dyr lever i. ECOllagen® udvindes fra ferskvandsfisk, der lever i tempereret ferskvand. Derfor har det en fordelagtigt aminosyreprofil, der minder mere om menneskers end for eksempel saltvandsfisk, der lever i koldt havvand.
5. Dosering – hvor meget kollagen har du brug for dagligt?
De fleste studier med kollagen er lavet med 5-10 g og den tyske biolog og ernæringsforsker Janne Prawitt anbefaler en dosis på 5 g, hvis du vil have en smukkere hud. Hun er medforfatter til en række publicerede studier.
Kollagenpeptiderne fra Kollagen+ (ECOllagen®) har også været anvendt i et klinisk studie, hvor deltagerne fik ECOllagen® dagligt i 3 måneder. Du kan læse mere om resultaterne her.
6. Vitaminer og mineraler der styrker kroppens egen produktion af kollagen
Hvis du for alvor vil sætte gang i kollagenproduktionen er det en god idé at supplere dit daglige kollagenindtag med vitaminer og mineraler, der bidrager til kroppens egen produktion. Allervigtigst er C-vitamin. C-vitamin bidrager nemlig til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende blodkar, knogler, brusk, tandkød, hud og tænder.
Et andet vigtigt mineral for dannelsen af kollagenprotein er zink, som bidrager til vedligeholde normal hud, hår og negle. Det spiller også en rolle i celledelingsprocessen og bidrager til normal proteinsyntese.
Opsummering: vores seks bedste anbefalinger, når du skal vælge kollagentilskud
Indlægget her, har forhåbenligt givet dig et lidt bedre overblik over, hvad du skal kigge efter når du vælger kollagentilskud. Ellers får du lige 6 gode råd med på vejen:
- Vælg kollagen fra fisk
- Vælg kollagen der er klinisk testet med sporbar produktion
- Vælg kollagen med en lav molekylvægt
- Vælg kollagen med et højt indhold af glycin, prolin og hydroxyprolin
- Vælg kollagen med en daglig dosis på 5-10 g
- Supplér eventuelt med vitaminer og mineraler, der bidrager til kroppens egen produktion.